Se rapporten her
Hjarnø Kirke
Hjarnø Kirke er formodentlig fra 1500´tallet. Kirken var oprindelig uden tårn, men i 1877 blev der tilføjet et lille bindingværkstårn, i hvis spir klokken fra ca. år 1425 hænger. Den hvid-kalkede kirke er ombygget af flere omgange, bl.a. efter brand i 1804, og naturligt opbygget i kampesten, hvilket stadig gælder flere bygninger på øen. I koret står døbefonden af granit (ca. 1100´tallet). Kirkeskibet er et vikingeskib; som henviser til øens skibssætninger.
Besøg Hjarnø Kirke
Hjarnø Kirke er altid åben for besøgende i dagtimerne.
Du er velkommen til at besøge kirken, og evt. sidde en stille stund og tænke over tilværelsen, eller bare nyde historiens vingesus i vores gamle kirke.
Du er også velkommen til gudstjenester i kirken - på Kirkeministeriets side om sogne kan du se flere oplysninger og også finde gudstjenestetider
I kirken finder du et nyrestaureret orgel som er bygget af Marcussen og Reuter's orgelbyggeri i Åbenrå ca. år 1838. Orglet er restaureret i overensstemmelse med gamle tegninger og ført tilbage til sit originale udseende ved hjælp af midler fra fonde.
Ved altret er antependie og altertæppe vævet af en væver Ulla Pedersen, som var bosat på øen indtil sin død i 2011.
Billedet ved alteret er malet af en gæst, Wenzel Thornø, på Jensgaard som ejede kirken frem til 1961.
På kirkegården findes en sten som har en særlig inskription på bagsiden.
Lysekronen i kirken som stadig oplyses af stearinlys er en gave fra en af øens afholdte lærere, Lærer Lodsdaard.
Vikingeskibet i kirken er fremstillet af museumsbestyrer Jensen fra Glud Museum, og skænket kirken i forbindelse med en større renovering i 1955.
Abonner på:
Opslag (Atom)